Hvis du skal være ærlig overfor dig selv, gør du så altid salonriflen ren efter jagt eller skydebanen?
Jeg trækker oftest piben igennem et par gange, men det er langt fra hver eneste gang jeg har skudt og det er jo synd for våbnet. Filmen herunder viser, hvordan du rengøre og vedligeholder jagtriflen, men fremgangsmåden kan uden videre overføres til rengøring af salonriffel.
Der er mange god fif fra bøssemageren, som forstår at forklare det på en god og pædagoisk måde.
Regulering af rågeunger er tilladt i perioden 1. maj til 15. juni.
Regulering af rågeunger kræver en forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen, som kan opnås ved at indsende en elektronisk ansøgning. Ansøgningen bør indsendes i god tid, således at der også tages hensyn til sagbehandlingstiden. Ansøgning kan indsendes elektronisk her.
Rågeunger reguleres når de forlader reden og lige inden de tager deres første flyvetur. Når ungerne forlader reden sider de typisk i toppen af bøgetræerne og tæt på reden, men kan fint skydes.
Hvis du ikke har mulighed for regulering via din lokale jagtforening, så er det oftest muligt at finde annoncer på forskellige medier, som tilbyder jagtformidling.
Når reguleringsperioden begynder er det med at komme ud og observere rågekolonien og ungerne og se, hvordan de opfører sig. Du bør gøre det dagligt, da pludselig sidder ungerne ude på grenene.
Typisk er det først omkring d. 10. til 16. maj at ungerne forlader reden, sammenfladende med bukkejagtens begyndelse.
Det er også i den periode at naturen for alvor begynder at blomstre, bladene springer ud og jo længere du kommer hen på sæsonen, desto svære vil det være at se rågeungerne i trækronerne.
Jagtudstyr til jagt/regulering på rågeunger er ikke særlig omfattende. Det kræver selvfølgelig at du er klædt på efter vejret, men ellers kan ganske almindeligt jagttøj fint anvendes.
En lang skydestok, som er lang nok til at understøtte våbnet, selvom der afgives skud når lodret. Skydestokken hjælper med at holde våbnet helt stille og samtidig hjælper den med at forhindre du bliver så øm i nakken, af hele tiden at kigge op i træerne.
Derudover en salonriffel eller luftvåben, ammunition, kikkert med rem, så den hænge om halsen. Eventuelt en rygsæk, hvor de skudte rågeunger kan opbevares.
Når ungerne har forladt redden er du klar til jagt på rågeungerne. Det foregår ved at du går stille og roligt rundt inde i rågekolonien og konstant kigger op i trækronerne efter ungerne.
Når ungen er lokaliseret og samtidig sidder på en sådan måde på grenen, at den ikke kan risikere at falde ned i reden igen, når den bliver skudt, så er du klar til skud og jagt på rågeunger.
Stille vejr uden regn og blæst er at foretrække. Blæser det lidt vil rågeungerne “danse” frem og tilbage på de tynde grene i trætoppen.
Regnen holder ungerne lidt længere tid i reden.
Selve jagten må udføres med salonriffel kaliber .22 eller luftvåben mindst kaliber 5,5 mm og en mundingshastighed på 200 m/s.
Riffelprøven skal som bekendt være bestået, før jagt med jagtriffel må udøves, men dette er ikke tilfældet med en salonriffel.
Riffelprøven gælder for jagtvåben, som anvender ammunition med centraltænding. Ammunition til salonriflen anvender randtænding og derfor er jagt med salonriffel ikke omfattet af kravene til riffelprøven. Eller sagt på en anden måde, en salonriffel kræver ikke riffeltegn.
Det er derfor lovligt at gå på jagt uden en bestået riffelprøve. Jagttegn og våbentilladelse skal naturligvis være i orden.
Hvis du er en af dem, så vil det være en god ide at læse artiklen om høreværn til jagt og høreskader. Her gennemgås støj fra skud og hvordan støj egentlig er defineret, herunder hvordan det måles osv.
Hvad der er værd at bemærke i forhold til skydning med salonriffel, så anbefaler Arbejdstilsynet at der anvendes høreværn ved vedværende støjkilder over 85 dB(A) og Arbejdstilsynet gør endvidere opmærksom på, at særlig impulsstøj er farligt for hørelsen og medvirkende til høreskader. Netop implusstøj der den form for støj der opstår ved skudafgivelse med en salonriffel.
Artiklen viser at stort set altid er støjniveauet ved skud med salonriffel højere end 85 dB(A).
Derfor er rådet herfra, anvend altid høreværn når du skyder med din salonriffel.
Salonriflen hører til kategorien af salongeværer, som udover salonriflen også består af den glatløbede salonbøsse. Der findes på nuværende tidspunkt ikke lovlig ammunition til salonbøssen, hvorfor denne ikke må anvendes til jagt i Danmark.
Jagt med salonriffel i Danmark er ikke meget udbredt. I dag benyttes salonriflen mest til regulering af råger, selvom der med stor fordel kan jages andre vildtarter som duer og krager m.fl. Salonriflen er velegnet til pürschjægeren eller jægeren, som dyrker anstandsjagt og nyder at side i naturen og vente på vildtet slår sig ned i trækronerne.
Rågeunger må reguleres uden for reden i perioden 1. maj til 15. juni. Der skal ansøges om tilladelse til regulering af vildt, herunder råger. Dette kan foretages elektronisk på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.
Halvautomatiske salonrifler må kun indeholde maksimalt to patroner og skal derfor være plomberede, når salonriflen anvendes til andet jagt og jagtformer en regulering af rågeunger. Ved regulering af rågeunger er det tilladt at halvautomatiske salonrifler indeholde mere end to patroner.
Eksempel på en salonriffel fra Anschutz 22LR.
Jagtbart vildt som må jages med salonriffel i Danmark fremgår af skemaet herunder. Det er kravene til salonammunitionen der sætter begrænsningerne til det vildt som må jages. Det er kuglevægt, anslagsenergi ved mundingen og 100 meter samt mundingshastigheden, som bestemmer om vildtet må jages med salonriffel.
| Vildtart | Mindste kuglevægt | Mindste anslagsenergi/mundingshastighed |
| Ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, sumpbæver, gæs, fiskehejre, sort svane og skarv | Intet krav | Anslagsenergi ved 100 m (E100) mindst 175 Joule |
| Husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotte, agerhøne, fasan, blishøne, ænder og måger | Intet krav | Energi ved mundingen (E0) mindst 150 Joule |
| Ringdue, tyrkerdue, kragefugle, vadefugle og stær | Intet krav | Hastighed ved mundingen V0 mindst 200 m/sek |
Du kan se mere i den gældende “Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.”
Indlægget er opdateret 8. januar 2013 i forbindelse med, at der har været en revision af bekendtgørelsen. Her er kravet til anslagsenergi for ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, sumpbæver, gæs, fiskehejre, sort svane og skarv ændret fra 200 Joule til 175 Joule.
Der findes to typer salonrifler, .22 long rifle (RF) og .22 magnum.
Salonriflen adskiller sig fra jagtrifler ved at anvende patroner med randtænding modsætning til jagtriflens centraltænding. Randtænding betyder at patronen har tændsats hele vejen rundt i patronbundens rand og derfor rammer salonriflens slagstift også i randen af patronen. Slagstiften på jagtriflen rammer i centrum af patronbunden.
Der findes mange forskellige typer salonpatroner, som fremgår af billedet herunder. Det er ikke alle salonpatroner, som benyttes til jagt. Salonriflen er udover et jagtvåben også meget benyttet af skytteforeninger, fritidsskytter samt til forskellige slags konkurrence skydning.
Kaliber .22 long rifle (RF) er den mest almindelige salonriffel og denne model kan anvende salonammunition med forskellige hylsterlængder fx. .22 short og .22 long rifle. Projektilerne består helt af bly med afrundet spids eller med ét hul i spidsen, som benævnes hulspids/”hollow point”. Kaliber .22 magnum er en kraftigere salonriffel med længere hylster og typisk kappeklædt projektil.
Jagtbutikker i Danmark og online webshops, der hjælper med jagtudstyr og jagttilbehør til salonriffel.
Mundingshastigheden og kuglebanen for salonpatroner bevirker at den maksimale forsvarlige skudafstand til vildt med .22 Magnum er ca. 100 meter og med .22 LR (long rifle) ca. 60 meter.
Salonriffel patroner hører til kategorien af de mindre patrontype. Det lille hylster bevirker en mindre krudtladning samt mindre projektiler/kugler.
Sikkerhedsafstanden for salonriffel af typen “long rifle” er 2.000 meter og for magnum salonrifler 3.000 meter.
De oplyste skudafstande afhænger selvfølgelig af skytten og jægerens skydefærdigheder.
Kaliber angives med den indvendige diameter af løbet målt over riflingens felter. Dette er måden kaliber angives på også på jagtrifler og ikke kun på salonrifler.
Kaliber betyder også projektilets diameter i 1/1000 tomme. En salonpatron til en salonriffel måler 5,6 mm i diamanter, som svarer til 0,22 tomme, deraf navnet kaliber .22.